Sang #1: Samfundsnasserne – “Fjern Min Dimmitendsats”
Bandet er en organisation bestående af 7 musikstuderende, som er trætte af at dovne, velhavende akademikere udhuler den danske velfærdsstat ved at spilde årevis på universitetet, blot for at nægte at arbejde og istedet modtage guld og grønne skove fra A-kassen. De mener derfor at det vil være en gevinst for samfundet at fjerne dimmitendsatsen helt, så der også er guld til andre! Kom med til deres oprør imod sikkerhedsnet, bliv rige som CEOs og få kastet penge i hovedet af Samfundsnasserne!Sang #2: Alt Godt Fra Havet – “Jo Vi Ka’ Da”
Vand slukker ild, vander jorden og bliver kun stærkere af vinden. “Alt Godt Fra Havet” er en gruppe bestående af Sigrid (Fisk), Signe (Fisk), Emma (Krebs) og Dánjal (Krebs). De er klar til at give jer en oplevelse ud over fantasiens grænser.Sang #3: Rapkollektivet – “Ta’r et år mer”
Rapkollektivet, bestående af MC Væltepeter, Grandmaster $eb og Tossa, er tilbage efter et års pause for endnu engang at sætte skub i KUA’s Festsal og gå efter guldet. Deres bidrag til dette års MiGP omhandler hvordan det kan betale sig at tage et år mere på studiet, frem for at stresse sig igennem og brænde ud før tid.Sang #4: Et Mega Pega Fedt Bandnavn – “100p et hit 4real”
Efter årtier med mislykkede forsøg fra Max Martin, Pharrell Williams og Linda Perry har bandet endelig knækket koden til 100p et hit 4real! De har gjort alt i deres magt for at nummeret ikke er blevet leaket, så I får den ultimative officielle verdenspremiere på årtiets største pophit!Sang #5: Podehovederne – “Podes Ved I Morgen”
Det har været en hård tid. En hård tid uden stor nærkontakt. Der har dog været nogen, som altid har været der for os. Klar med en kærlig hånd, når vi var mest ensomme og hjælpeløse. Det kan være svært at sætte ord på sine inderste følelser, og vi ved det er et tabu, men nu hvor corona er over er der ingen der rører os længere.. Så alle jer der nu er tilbage i nettoskranker og 7/11’s, plz giv os endnu en quickie og pod os igen baby.Sang #6: Det Dakademiske Kvarter “Lad Hjertet Pumpe!”
En tirsdag morgen, Bacardi Breezers, lynproducerede bangers, 4 albums, 1 HELT NY SINGLE, banebrydende kunst, hidtil ingen Oscars. Sådan lyder den korte historie om det ikoniske producer-kollektiv, der senere blev kendt som Det Dakademiske Kvarter.
Nu indtager de sgu også scenen til MiGP, hvor alt kan ske.
Håb på det bedste; forbered jer på det værste!Sang #7: Drømmetyderne – “Den våde drøm”
Musikalsk drømmetydning er et velkendt fænomen opstået i de kaukasiske lande øst for Sortehavet. Her møder vi en skæv rytmik i Kalles blik, der er som slik, som barn du fik. Drømmetyderne tager dig i hånden og guider dig tilbage til dine unge års våde og varme drømme. Deres uimodståelige blæsersektion sætter gang i både fod og hofteregion, der, sammen med bas og keys, skaber en lun og lækker breeze. Derfor; husk svedbånd.Sang #8: Ernst Denimway – “Halvtid For Altid”
Ernst Denimway revser den syge stress kultur der hersker over alt i samfundet og i særdeleshed på universitetet! Deres enestående pop-klage-sang “Halvtid (For Altid)” er et desperat opråb om ikke at kunne følge med og alt det pensum man får puttet over hovedet som er kedeligt og nederen og ikke sjovt at lære.
Stay True! Stay Denim!Sang #9: seXy_? – “Do Re Me And U”
seXy_? er nogle bashoveder der har misforstået hvad musikvidenskab går ud på. Med drum’n’bass som grundlag deler de ud af deres frustrationer over at man ikke har teknoens historie på pensum og man ikke skal op i DJ til eksamen. Samtidig spirer en romance med en der faktisk godt kan solfasition og klaver. Drama følger.