Sang #4 #DenFedeVogntur    ‘MI-superstar (Queen of flop)’

#DenFedeVogntur

Endestationen Ballerup. Et sportsparadis med seksdagesløb i Super Arena og et kunstmekka stadfæstet af et fem meter højt knojern. I byens industrikvartet ligger en lille oase med smugkig til den fjerde ringvej: Borupgaard Amtsgymnasium. Borupgaard Gymnasium er omdrejningspunkt for bandet #DenFedeVogntur. Her har hele seks ud af seks band-medlemmer studeret på kryds og tværs af hinanden. I gymnasiet bliver musik-faget af mange set som et ‘hyggefag’, hvilket gør at de engagerede elever ofte bliver underernærede af repetition og et meget begyndervenligt pensum. Ultimativt kan dette give en følelse af, at man er et geni, når man kan spille en treklang og en simpel basgang, samtidig med at en stor del af klassen har problemer med at læse noder. På Musikvidenskab bliver disse prætentiøse følelser tæmmet i mødet med andre og ofte større ‘genier’. Dette overvældende møde vil #DenFedeVogntur sætte ord på med sang nr. 4 ”MI-Superstar (Queen of flop).”

Advertisement