Alle deltagernumre fra MiGP 2020 er nu tilgængelige på Soundcloud! Hør sangene her






Alle deltagernumre fra MiGP 2020 er nu tilgængelige på Soundcloud! Hør sangene her
Ansøgningenfristen om værtsrollen til MiGP 2020 er nu lukket.
Vi takker for de mange gode og interresante ansøgninger, og glæder os til at offentliggøre årets vært(er?)
mvh Produktionsgruppen
Er DU et STJERNESKUD der er ude af kurs? Går dit STJERNEVILDE POTENTIALE til spilde i hverdagen på KUA? Mangler du GLITTER og GLANS ?
… så er det DIG vi mangler som VÆRT til MiGP 2020 !!
Som vært kommer du bla. til at skulle præsentere årets deltagere, underholde mellem numrene og medvirke i PR op til showet, alt sammen i tæt samarbejde med vores værtsudvalg og den øvrige produktionsgruppe.
Det er også muligt at søge som værtspar !
Send din ansøgning til kontakt@migp.dk senest d. 20. december 2019 og fortæl hvorfor DU skal være årets vært !!
Har du nogle spørgsmål er du selvfølgelig velkommen til at skrive til os på kontakt@migp.dk eller via vores Facebookside.
Med bedste hilsner
/Produktionsgruppen
PS: Det er selvfølgelig et krav at du kan være tilstede til MiGP 2020, så sæt allerede nu kryds i kalenderen d. 7. Marts 2020 !
PPS: se lige en fed plakat vi har lavet !!
Billetsalget til MiGP 2019 er godt igang, så køb din billet før din nabo!
Køb billet her:
https://billetfix.dk/da/e/migp-2019/?fbclid=IwAR3QCjE8PIHNlVg6JihB1_SDjbP36ruCo5HHpRsthVvzKIZiQSbxFzqGQbU
Er du til lækker, eklektisk og performativ pop-musik? Ja, det er du! De performative performer en musikalsk, ’laid back’ og charmerende performance, som er spækket med performativer og andre ting af betydning. Bandet består af Lærke, Lærke, Jennifer og nogle cismænd (Anton, Mika, Søren, Andreas).
I en periode med borgerkrig i en galaxe fjernt herfra, trådte “Apollo og King” som en fønix ud fra asken af en nedskudt dødstjerne. På mission for at få synthen tilbage som ledestjerne (og i et håb om at score), samles de til MiGP for at skabe en dansfest af dimensioner med masser af kickdrum, space-wibes og intet mindre end en musikalsk fortolkning af en rumnørds drøm, om at få noget… lige meget hvad det egentlig er… Tag din rumhjelm på og rejs med Apollo og King mod det uendelige UNIVERS!
Loyal to Musica er KUAs outlaw bandeband som spreder deres kriminelt vilde propaganda gennem hårde lyriske rhymes og tunge beats. Bandet har skrevet dette års MiGP-sang nr. 3 – Bandekrig med inspiration fra sommerens skyderier på Nørrebro. De voldelige opgør har drevet bandet ud i offentligheden og det er nu tid til at vælte Søndre Campus med deres musik. Loyal to Musica spiller blød pop, det er mega hot, dans godt eller get shot! Stay loyal.
Endestationen Ballerup. Et sportsparadis med seksdagesløb i Super Arena og et kunstmekka stadfæstet af et fem meter højt knojern. I byens industrikvartet ligger en lille oase med smugkig til den fjerde ringvej: Borupgaard Amtsgymnasium. Borupgaard Gymnasium er omdrejningspunkt for bandet #DenFedeVogntur. Her har hele seks ud af seks band-medlemmer studeret på kryds og tværs af hinanden. I gymnasiet bliver musik-faget af mange set som et ‘hyggefag’, hvilket gør at de engagerede elever ofte bliver underernærede af repetition og et meget begyndervenligt pensum. Ultimativt kan dette give en følelse af, at man er et geni, når man kan spille en treklang og en simpel basgang, samtidig med at en stor del af klassen har problemer med at læse noder. På Musikvidenskab bliver disse prætentiøse følelser tæmmet i mødet med andre og ofte større ‘genier’. Dette overvældende møde vil #DenFedeVogntur sætte ord på med sang nr. 4 ”MI-Superstar (Queen of flop).”
Fremdriftspartiet sætter tonen an med harmonisk velfærd, skabt gennem en funktionsdygtig fremdrift. Partiets centrum er partilederen, den toneagivende Tonika. Orienteret mod højre har vi hendes højre hånd, den durkdrevne Dominant, der dyrker funktionaliteten som en spændingsfyldt leder med lede toner og trækker tonaliteten mod højre med sit skarpe antræk. Orienteret mod venstre ser vi Tonikas skizofrene sekretær, den sære Subdominant, som til tider tager bladet fra munden med politiske aktivistiske udråb og slår på tromme for for en fladere stuktur. For at være med på noderne og undgå unoder, står partifællerne sammen i rundkreds for at skabe en progression i det musikalske samfund og for at sørge for, at alle kan holde kadencen! Så find tonearten, og hold kadencen!
Fremdriftspartiet. Skaber musik, der dur – også i mol!
På musikvidenskab kender alle hinanden. Næsten alle. For der findes et marginaliseret parallelsamfund af studerende med anden faglig herkomst. De tilvalgsstuderende. Ikke rigtig tilvalgt, ikke helt valgt fra. Men hvad er en rigtig IKK’er? Kan ruskor og bachelorprojekt forenes? Kan vi måske ligefrem lære noget af hinanden?
Kvindens mørke røst bør anerkendes og værdsættes. Vi er trætte af altid at blive overdøvet af supersopraner og overset i mængden. Dybe vibrationer sætter gang i pulsen på dansegulvet. Brysterne hopper, hofterne vugger, fødderne svupper. Skrigeskinkerne tager jeg med ned i dybet… Glæd jer!
Skriv gerne under på vores borgerforslag om gratis uddeling af termokander i folkeskolen samt dødsstraf til alle Starbucks-ansatte – link uddeles efter showet. Find os på Snapchat @bønnejørgen19. Skål.
I en tid, hvor raceforskelle burde være redundante, men etnisk nationalisme er i stormende fremgang, står Beyoncé som et symbol på broen der forbinder al menneskelighed. Fusionen skaber debatter verden over, og én ting står klart: vi har brug for kyndige til denne diskussion, og helt ærligt: hvem vil ikke blive BA i Beyoncé?
Har du lyst til at være med til at skabe årets fest, være en del af MiGP’s 25 års Jubilæum og kan du også godt lide gratis øl? Så er det din hjælp vi har brug for!
MiGP’s 25 års Jubilæum er lige om hjørnet, og store dele af planlægningsprocessen er ved at være på plads. MEN på selve aftenen for årets fest, har vi dog brug for en hjælpende hånd:
Helt konkret har vi brug for 40 glade frivillige til følgende opgaver:
• Tjekke billetter og udlevere armbånd
• Stå i garderobe
Man skal arbejde i 1 time.
Som frivillig får man (udover en fantastisk oplevelse og slik + chips i lange baner) udleveret 2 ølbilletter som kan indløses i baren i løbet af aftenen.
At være frivillig indløser IKKE en billet til selve festen, og man er selv ansvarlig for at købe en billet. Har man ikke billet til arrangementet, kan man ikke være frivillig.
Så køb en billet og få to gratis øl for at være frivillig!!!
Vil du gerne være frivillig, så send en mail til kontakt@migp.dk med NAVN, TELEFONNUMMER, samt evt. hvornår på aftenen du kunne ønske at arbejde.
I må også meget gerne melde Jer som gruppe. Hvis det er tilfældet, så skriv gerne hvem (navn og telefon) og evt. hvornår på aftenen.
Vi glæder os til at lave årets fest sammen med jer!
/ frivilligudvalget