MiGP’s historie 1993-2018

MiGP-historien opdateres og korrigeres løbende. Ligger du inde med faktuelle information, nyttig viden, sjove anekdoter, billeder, videoer eller andet godt  fra tidligere MiGP, så er du mere end velkommen til at sende en mail til kontakt@migp.dk 🙂
Afsnittene om MiGP 1993-2014 er skrevet af Mette Marie Toftdahl.
Afsnittene om MiGP 2015-2018 er skrevet af Simone Tandberg, Christine Reuther, Clara Buhl og Mette Nybo Bonde.

MiGP har i tidens løb gennemgået mange forandringer. Dog er der nogle essentielle elementer, der går igen gennem tiderne: Kitschet meta-eurovision-humor, en til tider ironisk, til tider alvoring udforskning af studiefagligheden og det sociale miljø, og bag det hele, et altafgørende engagement hos de frivillige studerende. MiGP’s ildsjæle har med deres kreative iværksætterånd fået en begivenhed op at stå år efter år, der både har givet uforglemmelige minder og har styrket studiemiljøet. Det har været et af de steder, hvor musikvidenskabens faglighed blomstrer, i en aktiv anvendelse af både teoretiske og praktiske discipliner. Showet står i forhold til ikke bare Eurovision og musikvidenskabsstudiet, men samtidens trends og musikalske strømninger. De musikstuderende har som ingen andre parodieret populærkultur og studieliv til uanede højder – bandnavne som Milennium Boys, Jotunheim og MI’s Artige Drenge refererer til hhv. vikingmetal, boyband- og indiegenren, og emner såsom brugsklaver og forførelse ved studielivets fester er allestedsnærværende. MiGP er selv en af disse fester, og genererer ved sin afholdelse nye ildsjæle, der forføres af mulighederne for musikalsk kreativitet, og den livsglade stemning, der kombinerer fællesskab og glamorøse showbusiness-drømme. Dette er måske forklaringen på, hvordan MiGP har holdt sig så godt, fornyende sig selv undervejs: det er et format, der taler til mangen en musiknørds hjerte og aktiverer det faglige i det sociale. MiGP ser ud til at kunne eksistere i mange år endnu, så længe de nye studerende nysgerrigt og entusiatisk indlader sig på at male byen rød, Birthe Kjær-style.

Nedenfor kan du læse om de forskellige faser af MiGP, og frit vælge hvor langt ned i detaljen du vil gå – siden her er i løbende udvikling, da de faktuelle informationer og ikke mindst anekdoterne fortsat korrigeres og tilføjes.

De første år: 1993-2000

Da MiGP blev afholdt for første gang i 1993, hed det MI-lodi grand prix,og foregik i lokale 112 på Klerkegade 2. Ifølge en alumne, der påbegyndte studiet i 1991, var Mi i starten af 90‘erne domineret af klassisk musikkultur og den klassiske akademiske musikvidenskabelige disciplin, og “MI’ere som dyrkede rytmisk musik var aliens dengang”. Der var en efterspørgsel på muligheder for at spille rytmisk musik i MI-regi, og da MI’s revy “Klerketeatret” i løbet af 90‘erne løb ud i sandet, overtog MI-lodi grand prix gradvis det kreative frirum. Det skete dog ikke uden besvær med at etablere showets identitet og opbakning blandt de studerende, justere grænser for på snyd/tekniske hjælpemidler eller bandsammensætning, samt ikke mindst at arrangere et event der voksede voldsomt med årene. Dog krævede det ikke mange øvere, for et band at stille op, og der kom en scene for original rytmisk sangskrivning, med hvad dertil hører af skæve gengrelege og meta-MI-humor.

1993

I 1992 startede Janne Wind, Tine Kau Andersen og Camilla Donovan på musikvidenskab, og det er disse tre kvinder, vi skal takke for MiGP’s eksistens. I efteråret 1993 fik de af daværende institutleder Niels Krabbe lov til at afholde arrangementet i korsalen, lokale 112, mod at begivenheden indeholdt en form for dans. Det skulle udarte sig i en form for marionet-teater med dansende kyllinger, til tonerne af Abbas “Thank You For The Music”.

Der var stor spænding og usikkerhed omkring, hvilken type indslag man skulle komme med til det første show i 1993. Alligevel kan man med bagklogskabens briller sige, at man ramte en stil, som har været kendetegnende for MiGP gennem tiderne frem til i dag – nok udviklet, forandret og med færre dansende kyllinger, men dog et genkendeligt fundament, når man ser på titler og bandnavne.

Vært: Morten Vestergaard

Vinder: Popcorn, “Fantasi” (Elisabeth Straarup, Naja Monrad)

2.plads: MI’s artige drenge, Emmi” (Allan Høier) – en kærlighedssang til MI

3.plads: Roser i poser (Bills Mothers) – en barbershopkvartet

Andre optrædende: rapnummeret “Vi vil ha’ dorno nu” med Adorno og ællingerne. Den nykomponerede titelsang, “Kampen om den gyldne banjo”, blev opført som startshow.

Pokalen, den gyldne banjo, var blevet fundet i en marskandiser og blev malet og pyntet og pimpet til at få det udseende, den har i dag – den kan ses i montren i Roland Bar på KUA, i bygning 21 på Karen Blixens vej den dag i dag.

1994

Frygten for at arrangementet var en engangsaffære blev gjort til skamme, da man startede en forening til formålet. Arrangørerne af MI-lodi Grand Prix blev i disse år kendt som “bagmandsgruppen”. Man blev hurtigt enige om, at der var behov for en større location end lokale 112, især fordi den kommende årgang var blevet usædvanligt stor pga. en ved et uheld særligt lav adgangskvontient til studiet.

Konferenciers: Thomas Ulrik Larsen og Morten Thomsen

Vinder: Henrik Friis med “Regnvejrsdag i oktober” – en delvis brug af backingtrack vakte dog furore…

2.plads: “Diskodrøm” (med forsanger Rasmus Adrian) – et band der bestod af primært tutorer.

3.plads: “Lykkens musketer” (Mette Juul) – havde en engelsk tekst klar til at spille anden gang: “My fortune Musketeer”.

Andre optrædende: I alt ti optrædende bands. Pauseunderholdningen var et Skeletshow til tonerne af vinderen fra 1993, Popcorn med nummeret “Fantasi”.

1995

Snydt – der blev ikke afholdt MiGP i 1995! Der blev i efteråret holdt et møde på Initiativ af Janne Wind, hvorpå der var et punkt på dagsordenen, der hed “Jannes Mavesyre”. Janne var nemlig i tvivl om, om MiGP overhovedet skulle blive til noget det år, eftersom hende og lysmanden havde slået op, og der uanset hvad skulle findes en større location end lokale 112. En anden mulighed var, at man ufortrødent fortsatte, men til gengæld skød afholdelsen til om foråret.

Heldigvis var den initiativrige Lise Munch, der havde set showet i 1994 som rus, blevet forført af det skøre, krævende projekt, og ville fremover blive en af de mange ildsjæle, der troede på at alt var muligt, eller muligt at lære – og jo mere gakket en idé var, jo bedre.

Der blev nu sørget for mere formelle og velorganiserede rammer for arbejdet – bl.a. hed bagmandsgruppen nu bestyrelsen, fordi MI-lodi Grand Prix blev grundlagt som forening. Bestyrelsesmedlemmerne var Morten Thomsen, Tine Kau Andersen, Dennis Mikkelsen, Stine Rendrup, Kathrina Martinsen, Janne Wind og Lise Munch, der fortæller følgende om Banjosangens anvendelse i PR-abejdet:

“Og hvert år marcherede vi ind i kantinen på MI til en fredagshügge (fredagsbar) og lavede reklame for året MGP. Mindes at jeg var med hjemme hos Janne, da vi skrev tilføjelsen til Sangen om den gyldne banjo, nemlig over en klassisk samba-melodi, der gik på repeat til indmarchen og udmarchen i kantinen:

“Grand Prix, stil op til MI-lodi Grand Prix, der gi’s point fra 1-10, mon I kan synge – det kan viiiii, grand prix, MI-lo-di-grand Prix, sig ikke nej, men oui, oui, oui, vi tør roligt love, det vil blive – en aften, der si’r spar ti…. osv.””

1996 

MiGP blev i dette år afholdt på Nyboder skole. Der blev efter sigende udsolgt af øl efter den første time, og bestyrelsesmedlemmerne Morten og Kathrina måtte cykle rundt til hele områdets kiosker for at skaffe flere drikkevarer.

Tine Kau var forfatteren bag følgende opslag, der skulle tiltrække nye teknikere til showet og hang på Klerkegade i vinteren 95-96:

(mel. “Er du dus med himlens fugle”):

Er du dus med watt, ampere, PA-anlæg med mer?
Forstår du alle lamper, som blinker her og der?
Kan du smile til en korsild og blinke med en pær’,
så har du fundet ud af noget, som er meget værd…
en disco-kugle, en PAR-lamp’, en bly forglem-mig-ej,
et mikrofonstativ, en pailletkjole – de elsker nemlig dig!
Er du…

Vinder: “Hjem til kærlighed” (Christian Odd ) – omtales stadig som “den rigtige vinder”.

Andre optrædende: Fællessang “Hvor skal vi sove i Nat” (Laban, 1983)

1997 – Kvindernes kampdag

Også dette år fandt MI-Lodi Grand Prix sted på Nyboder skole, med endnu større succes. Hele 15 bands konkurrerede, bestyrelsen havde fået mere rutine og knowhow, og publikumsinteressen var så stor, at publikumsloftet på 250 var for lavt, og man havde været nødt til at gøre arrangementet lukket for alle andre end MI’ere.

Showet fandt sted d. 8. marts, på kvindernes internationale kampdag, og dermed var teamet lagt: “kvinder”, slet og ret. Lise Munchs mor bidrog til scenografien, eftersom hun som undertøjsdesigner var leveringsdygtig i mange meter blonder, i røde og sorte farver. Dertil var der et stort kvindetegn på bagtæppet.

Der var vel at mærke endnu ingen videopostkort i disse tidlige år, men i 1997 var det til gengæld en barbershop-kvartet, anført og komponeret af Christian Odd, som sang korte jingles inden bandsenes optrædender – bl.a.: “nu kommer nr. 7, nr. 7, nummer syyyyyyyyv”. I introsangen til vindersangen lød teksten:

“Der er guld og der sølv og der er bronze.
Det er fedt, når alle de har haft en chance.
Men vi håber på at I må forstå,
at der kun kan være en, der kan blive nummer ét
og den kommer nemlig her nummer ét,
Wåuh wåuh wåuh wååååh”

Værter: Helle Hartz og Søren Hytholm.

Vinder: Softwear, “Jeg ved” (Majken Rasmussen og Sille Buur-Schultz) – et rusband

2.plads: Foxy Red Sox, Når der er en Banjo” (Mille Bjørlik, gift Nimb)

3.plads: Hotlookers med “Hede blikke” (Janne Wind og Thomas Ulrik Larsen)

Andre optrædende: “Venner i Gélé” (Christian Odd & Kasper Eliassen), Bestyrelsens pausenummer: “Hvor skal vi sove i nat”. I alt 15 deltagere.

1998 – El Dorado

Med showets voksende størrelse og de mange sjove ideer fulgte en masse hårdt arbejde, men det var netop det der passede de kreative arbejdsnarkoman-typer, som MiGP tiltrækker. Der blev lagt ambitiøse, kreative og skøre planer det år, der selvfølgelig hver især gik galt før de gik godt. Dog havde den lidt for fåtallige bestyrelsesgruppe en uransagelig ukuelighed, geniale personlige og samarbejdsmæssige evner og held i sprøjten.

Bl.a. fik Thomas Larsen og Lise Munch ideen til et løbelys formet som det daværende logo, en stiliseret banjo, som blev monteret kl 5 om morgenen i MI’s gamle kantine. lysene blev monteret på en sort plade, på størrelse med Thomas Larsens seng (200x140cm), som målene var taget efter, og løbelys-logoet skulle hænge midt på bagtæppet. Da lysene ikke virkede på dagen, fik Lise en medarbejder fra Brinck Elektronik, hvor delene var indkøbt, til at komme og fikse apparatet.

MI-lodi Grand Prix havde brug for større publikumskapacitet, og flyttede i 1998 til festsalen på Geologisk Institut. Arkitektonisk set var det en perfekt location, men der var praktiske problemer – bl.a. med de gamle, defekte elinstallationer. Relæet slog fra ved showstart, og gode råd var dyre. Karakteristisk for MiGP blev redningen sendt fra himlen i form af en pedel, der tilfældigvis havde den rette nøgle, på det rigtige sted og tidspunkt. Relæet blev slået til, og showet lod sig afvikle på interimistisk vis, hvor en tekniker måtte flytte ledningsforbindelser undervejs. Herved blev der små afbrydelser i showet, som medførte at baren blev besøgt i overvældende grad – ølsalget blev så profitabelt det år, at den økonomisk ansvarlige vantro sad med 60.000 kr. kontant, da hun havde talt pengene op hjemme i sengen morgenen efter. Hun ringede straks til Lise Munch, formanden i 1998, som ved en fejl havde købt urealistiske mængder øl ind – og derved havde vist sig at være geniet bag et rekordstort overskud.

Publikum var tørsigt, og talstærkt. Faktisk blev MiGP’s dør-ansvarlige, Anne Heide, næsten rendt over ende, og da de sidste 40 ud af 650 billetter var blevet solgt i døren, og der stadig stod 150 mennesker i kø uden billetter, besluttede man i bestyrelsen at lukke dem ind frem for at sende dem hjem – det var ret upopulært hos Geo-Instituttets vagtpersonale…

Oven i dette virvar, var 1998 det første år med en “Jytte” – dæknavnet for hemmelig Eurovision-relateret kendis, der dette år var ingen ringere end Jørgen de Mylius. Den gode Mylle fik kælenavnet Jytte, for at ingen skulle tale over sig og afsløre overraskelsen, og Jytte blev i årene der fulgte det faste kælenavn for hemmelige kendte gæster. De Mylius var ankommet til festen kort inden vinderne skulle annonceres, og den hysteriske jubel ville ingen ende tage, da han dukkede op på scenen. På vejen derop blev han næsten ramt af en konfettikanon og udbrød “det var da vist godt, jeg ikke stod lige der…”. I forsøget på at få publikum til at tie, sagde han “Så har jeg da vist ikke levet forgæves”, og gav sig glad og smittet af stemningen til at fortælle gamle Eurovision-anekdoter. Bl.a. den om, hvordan Mabel kun vandt med sangen “Boom Boom”, fordi en point-bold sad fast i et rør. Mylle tog en ven med til afterparty på MI (hvor halvdelen af de store mængder fadøl befandt sig), og fortalte fortsat gamle historier til MI’s drenge og piger den aften…

Det forgående års barbershop-introduktioner af deltagerbands’ene blev i 1998 afløst af hjemmeoptagede genindspilninger af kendte reklamer – ganske vist som lyd, og endnu ikke video. Bl.a. blev jinglen fra Kellogs Coco pops digtet om til: “Skovsbos satslære – abeskøn og gør din undervisning chokoladelækker”, fordi et af bandsne havde fået hjælp til at gøre et nummer færdigt af en satslæreunderviser.

Værter: Lisbeth Rydahl og Jakob Faurholt (senere grundlægger og dirigent for Det ny Tonefilmsorkester, der i begyndelsen holdt til på MI)

Vinder: Hænder & Mund med Toxic Dreadlocks (af Mille Bjørlik – gift Nimb)

2.plads:  en Lene Schnack-komposition

3.plads: “Os to sammen”, (sang: Emil Svendsen, komponist: Lise Wiberg)

Andre Optrædende: Bestyrelsen optrådte i starten af showet med temaet fra Star Wars, mens en meterlang raket fløj ned på en svævebane fra balkonen til scenen.
I pausen spillede bestyrelsen op til fællessangen “Disko Tango”, mens to gogo-dansere optrådte i bure lånt af posthuset på Købmagergade. Dansepigerne blev komplimenteret af halvnøgne bartendere i læderslips, og helheden var en del af ’98-showets tema, El dorado – der jo var en hyldest til aftenens Jytte, Mylle, og hans gamle TV-show.

Fun fact: Tommy Seebach havde faktisk været lige ved at kunne komme, efter invitation og påmindelse via postkort fra bestyrelsen, men måtte melde afbud, da han havde spillejob, vist nok på Bakken.

1999 – Kærlighed

I 1999 havde Geocentret givet det elektriske netværk en tiltrængt overhaling, der begrænsede brandfaren og gjorde teknikarbejdet til en leg. Et publikumsloft på 600 blev desuden lagt. Scenografien havde, med primus motor i bestyrelsesmedlem Ea Nitsche Holm, i temaets anledning fået den idé at låne de store lyshjerter, som normalt pryder strøget i juletiden. Trods skepsis fra flertallet, gav Ea ikke op, og fik til sidst lov til at låne dem og få dem hængt op i GEOsalen. Det lykkes kun at smadre en enkelt, hvilket var ret utroligt, da de var 1,5 meter høje og skulle transporteres fra en lade i Sydsjælland. Forsikringen var selvfølgelig i orden.

Ambitionsniveau og sociale hensyn var dengang som nu en udfordring: I 1999 var aftalen, at bagmandsgruppen ikke måtte deltage i sangkonkurrencen, for at koncentrere sig om eventet. Desuden havde det forgående års vinderband bestået næsten udelukkende medlemmer af bagmandsgruppen, hvad der havde givet enkelte sure miner.

Værterne var Karen Vincent (Tidl. Thomsen) og Christian Odd, som (skønt de ikke var det i virkeligheden) agerede som et kærestepar, der skulle i terapi. I slutningen af showet forsones parret selvfølgelig, afsluttet af Disney-sangen Bella Notte, som Christian Odd sang til Karen, i spotlight fra balkonen (hvor han spurtede op under et mellemspil). En kilde fortæller, at Christian scorede sin senere kone den aften – som for mange andre MI’ere i historien blev MiGP starten på et parforhold ❤

I 1999 var Kølig Kaj (Thomas Lægaard) den nye “Jytte”, som var lige ved at melde afbud, men blev overtalt til at tage en taxa fra sin vens bryllup på Fyn. Han optrådte med en sang til Lonny, en legendarisk administrativ medarbejder som nåede at arbejde på den gamle administration på Klerkegade i næsten 25 år. Titlen var “Lonny, La’ mig vær’ din pony”, og den var skrevet af Christian Odd.

1999

Vinder: “Giv dig Tid” (Janne Wind) – inspireret af Halløj-i-klosteret

2.plads: Forever Pedro med “For helvede, Pedro”

3. plads: ? (Efter sigende et pensionistband, der faldt i søvn på scenen…)

Andre optrædende: Fællessang v/bestyrelsen “Boom Boom” (Mabel, 1978).

2000

Endnu et år på GEO-instituttet, som der endnu ikke er opstøvet for meget viden om (skriv gerne til os). Vi ved, at der dette år indgik en koreografi i showet, med en større flok stewardesse-udklædte piger. Mette Meyer, der også var tutor, var MiGP-formand, og årets Jytte var Anders Frandsen, der sang “Lige der hvor hjertet slår” ved det danske MGP i 1991. Frandsen overrakte banjoen til vinderne, sammen med smørbøtter af hans eget design!

Værter: Louise Mathiasen & Jakob Lægaard

Vinder: The Pseudowannabees  “Du” (klædt i mozartparykker)

Andre optrædende: Stewardesse-dansere, (Michael Møller) (noget, en Maria skrev som H.C. medvirkede i)

Årene i Amager Bio: 2001-2008

MiGP har altid været og vil altid være legendarisk – men særligt i starten af nullerne toppede arrangementet i publikumsstørrelse, professionelle rammer og mindeværdige Jytter. Bestyrelsen tiltrak fortsat engagerede, ukuelige og splittergale særlige, der løftede enorme opgaver år efter år. Dog stødte ambitioner og ønsker op imod et loft i de senere 00’er, hvor publikum gik fra at fylde hele Amager Bio til kanp at fylde en tredjedel, og venuet blev for dyrt. Mht. havde man besøg af både Trine Dyrholm, Signe Svendsen fra Rollo&King, Henrik Krogsgård (dansk MGP-dirigent i 80‘erne), og Margrethe Koytu fra Taxa. Sidstnævnte havde egentlig ikke en historie i MiGP, men man skulle jo skaffe en kendis, hvad der blev sværere år for år. Da man ikke kunne skaffe en Jytte i 2003 bragte det flere bestyrelsesmedlemmer ud i gråd – men så var det jo egentlig heller ikke så vigtigt med de kendisser: MiGP’s egne deltagende bands er jo til hver en tid en form for underholdning, der blæser alle andre ud af vandet.

2001 – Bond, James Bond

MiGP i 2001 løb af stablen to måneder inden Eurovision skulle afholdes i København, takket være Brødrene Olsens sejr i den Internationale pendant til MiGP året forinden. Der var derfor lidt større generel ophidselse end normalt, og da man besluttede at afholde showet i Amager Bio for at få mere plads, blev forventningerne og drømmene endnu større. Amager Bio havde ganske vist knap så billige barpriser, hvad nogle anså for at være imod MI-ånden – til gengæld var det tekniske udstyr inden for lyd og lys af høj kvalitet og fast monteret, hvad der lettede arbejdet og forhøjede kvaliteten. For at yde lidt service fandt man på at skaffe “øl-piger” for at betjene de forreste rækker, så de ikke skulle forlade deres pladser for at få drikkevarer.

Scenografisk blev temaet illustreret ved et gigantisk Sovjet-flag i den ene side, og vist nok et tilsvarende U.S.A.-flag i den modsvarende. Og så var der endnu en gang en koreografi: Bond-piger i stil med Bond-filmenes altid visuelt stimulerende, dramatiske introer…

Det var i 2001, videopostkortene første gang blev en del af showet. Amager Bio havde jo en stor projektor, så nu var det muligt – til gengæld var leje af kamera og klipning vanskeligere og dyrere end i dag. I disse første postkort involverede man de deltagende bands – det var “et logistisk mareridt”, ifølge daværende involverede, at få de musikstuderende til at være på samme sted på samme tid til at filme. Et band med sømandskoncept havde bl.a. location på en bodega – måske Borgerkroen rundt om hjørnet?

Årets Jytte var ingen ringere end Trine Dyrholm, som bestyrelsesmedlem H.C. Seidelin var betydeligt “star struck” over at møde, i privaten hos den ene af værterne, Katrine, der var veninder med den tidligere sangerinde fra det danske MGP i 1987. Ved selve showet blev Dyrholm integreret i James Bond-temaet, men uigenkendelig i en forklædning: en kæmpestor Skofus-maskotdragt lånt af skotøjskæden. Skofus-hunden var Bond-skurken, der i løbet af showet var sabotør og banjotyv (banjoen var som bekendt vinderpokalen). “Danse i Måneskin” var årets fællessang, og ved 2. vers sprang Dyrholm ud af skofus-kostumet og sang resten af sangen iført det oprindelige tøj fra sin Eurovision-optræden, i duet med værten Katrine og med bestyrelsespiger som kor.

Værter: Katrine Krog og Jesper Aagard

Vinder: Bali Shags, “Hånd i Hånd (Honey)” (Michael Møller, bl.a. senere forsanger i Moi Caprice) – en overbevisende kæmpesejr, der havde engelsk tekst parat til 2. optræden

2.plads: “Du fik ramt mig” (Camilla Tiedt, Mikkel Tiedt, Janne Wind)

3.plads: “Tag med til Trinidad”, (Komp: Frederik Zeuthen, sanger i bastskørt: Julie Skov Nicolaisen, Lene Margrethe Martinsen på olietønder) – en rus- sensation med smukke unge piger, der rullede cigarer på lårene.

Andre optrædende: Et sømandsnummer, hvor Jonas Bille Gamkjær var involveret i noget strip med stramt guldtøj under, homoerotiske undertoner (komp: bl.a. H.C. Seidelin).

Desuden optrådte et band bestående af undervisere med den legendariske dansktop Schlager: “Min Farmor har betydet alt for mig” skrevet af Peter Ettrup-Larsen. Ifølge kilder optrådte et band med undervisere også andre år, hvor det primært var Nenia Zenana, der trak læsset, og blandt medlemmer talte bl.a. Anders Müller, Henrik Raabo… Lise Munch fortæller: “ja, rigtig mange lærere stillede op – dog ikke uden diskussioner, nogle var ret forfængelige og ville sikre sig, at deres optræden IKKE blev ført til referat… det var heldigvis før de sociale mediers tid…”

2002 – Dollars

Hele showet havde et gennemgående Dollars”-tema (jf. TV-serien, der på engelsk hedder Dynasty). Værterne medvirkede, hvor de spillede temaet fra TV-serien på trompet, forskellige stedet i det indre København i div. upassende eller skøre situationer. Varigheden var 15-20 sek., da erfaringen ellers var, at stemningen faldt, mens man ventede på, at de blev færdige. Mht. scenografien, havde bestyrelsen haft en vision om store stykker stof, der skulle pynte siderne af salen, med et pink lag under et blåt, fordi det skulle “skifte farve” samtidigt med værternes tøj. Det blå lag skulle falde af, så udsmykningen blev pink som ved et trylleslag – dog viste draperingerne sig ikke at være helt så gigantiske som først antaget, da de blev hængt op i Amager Bio, og bestyrelsen måtte “kill their darlings”, trods de mange timer brugt på at kreere og brandsikre stoffet.

Værter: Lene Guttorm & Kasper Eliassen

Vinder: Epoxy Wetblocks ft. Millennium Boys, Mi-mænd”

2.plads: Discover Undercover, Mi for altid, forever” (Sebastian Svendsen)

3.plads: Kulturrebellerne, “Bubber Boy”

Andre optrædende: The Pseudowannabees – No Strings Attached, “Dilemma”, Stardust & Friends, “Sammen”, Varm Chokolade, “Kom Til Mig”, M.I.Q., “Jeg vil ha’ dig”, Virus, “Brugsklaver”, Am-delight, “Laura”, Stærk Sovs, “Miguel”, Dream Works, “Mit store håb”.

Bali Shags, vinderne fra året før, optrådte desuden, og årets Jytte var Signe Svendsen, fra Rollo&King som havde vundet det danske MGP i 2001. Svendsen overrakte banjoen med kindkys og under høj jubel.

2003 – 10 års jubilæum

I anledningen af jubilæet fik showet et præg af historisk tilbageblik. Det var ikke voldsomt svært at få informationer, anekdoter og overblik for værterne, da de kendte mange af de medvirkende gennem tiden, hvoraf en del stadig gik på studiet – vel at mærke i en tid længe inden fremdriftsreformen af 2013.

Da vindersangen, “En mand og hans hest” blev udnævnt, hviskede komponist Peter Fritzen “Hvor er Jytte?!” i øret på værten H.C., fordi MiGP-bestyrelsen det år ikke havde været heldige til at få fat i en Eurovision-kendis til at overrække banjoen. H.C. havde dog en mikrofon på, som fik sætningen til at gjalde ud af højttalerne. Hvad mange års MiGP-erfaringer har vist, er det jo utroligt heldigt, når en Jytte kan overtales, ofte gennem personlige bekendtskaber med værter, mm. – men ingen selvfølge. Man havde jo i flere år skrevet til Kjeld og Hilda uden held…

Da Dark Horse spille ved MGP’et på MI i Århus, måtte de tage supplerende dansere og stand-ins med

Værter: Mille Bjørlik & Hans Christian Seidelin

Vinder: Dark Horse, “En mand og en hest uden navn” (Peter Fritzen)

2.plads: Tiedt, Wind & Tiedt, “Du har ringet til min telefon”

3.plads: Jokums lokumsband, “Baby det er dig jeg vil ha’”

Antal deltagerbands, evt. navne: Sku Vi Aldrig, “Slip drømmen fri”, Fars ft. Drum ‘n’ Sax, “Mer’ end et kvarter”, Kandida, “Du er den klare stjerne” De Blå Måner, “En novembernats storm”, Car d’Amour, “Læg din hånd på dit rat”, Vinderen, Nilfisk, “En akvariearie”, Discover Undercover, “Sig det! (Træt af pis)”, Flamenco Vivo, “Søde kys”, Bali Shags, “Forelsket og for dum”, Instant Glamour, “I dine øjne”

Vinderen fra Århus optrådte med sangen “Sommer på Bornholm”, og “Alt det som ingen ser” var fællessang.

2004

Dette år kom den ene vært ind på scenen med en t-shirt, hvorpå der stod “I love Gsus” – det var som om, publikum enten ikke forstod joken, eller…

I videopostkortene var “Find Holger” det gennemgående tema, med Jonas Bille Gamkjær fra bestyrelsen som Holger.

Vinder: ? med “Den blå”

(Hvis du sidder inde med mere viden om showet i 2004 vil vi rigtig gerne høre fra dig!)

2005 – Under Vandet

Igen i 2005 var der et tema for showet, men værterne følte et behov for yderligere et tematisk tema, så de valgte selvfølgelig “påske”, på den religiøse måde, fordi påsken faldt tidligt det år. Der blev sunget lidt Jesus-sange og fyret nogle bibelcitater af, selvfølgelig med en skævt smilende ironi, der muligvis ikke blev opfanget af 100% af publikum, men ikke desto mindre rummede morsomme segways fra påskefortællinger til bandintroduktioner. Amager Bio var endnu engang fyldt til randen med begejstrede fans, og årets Jytte, der overrakte banjoen, var Henrik Krogsgård, der var kapelmester fro det danske MGP i 80‘erne.

Værter: Jonas Bille Gamkjær & Elsebeth Ravn Meldgaard, klædt i admiralskostume og havfruekjole.

Vinder: Discover Undercover: “Lad Mig Være Din Overspringshandling” – det var et festband ved navn Discover, der bestod af gamle MI’ere, og var gået “undercover” for at hjælpe H.C. Seidelin med at vinde MiGP. Det lykkedes, og er siden blevet forbudt!

2. eller 3. plads: Knight Riders: “Opus Apocaypticum” – et vikingmetalnummer, der blev spillet i ridder- og munkekostumer, takket være kontakter i rollespilsverdenen.
Tobias Jensen fra Knight Riders bemærkede senere, at kostumerne altid har været en stor del af MiGP – både til at give musikken et særligt imponerende udtryk, og til at skabe en fest andetsteds end på scenen.

Andre optrædende: et ukendt nummer (af Peter Grønborg og Julie Nocilajsen), Ung og Naiv: “Være hos dig”, Under Bølgen den blå: “Vi ligger på Skrå”, Steen og Troldborg: “Når jeg er sammen med dig”, Geschmertenze Hunger: “Rudi Im Wald”, Fordi Du Fortjener Det: “Min MI-Fyr”, Ebbe Vinding med Band: “En Pilsner Eller To (En Sang Til Min Hustru)”
Desuden optrådte det band fra året før, der havde vundet med sangen “Den Blå”, med – muligvis – det første vindermedley i MiGP-historien nogensinde.
Fællessangen var dette år “Ka’ du se hva’ jeg sa’”.

2006

Værter: Daniel Smidt Nielsen og Clara Sofie Fabricius (senere kendt for bl.a. hittet “Tiden går Baglæns”)

Vinder: Dangling Doodle & the Disco Divers

2.plads: De blå anemoner, “Tro på mig”

3.plads: Heavy-duty Steel Construction: “Helvede og patter” – vigtigt: optrådte i pap-maché-babser på scenen, og vandt med et hårdt metalnummer et par måneder inden Lordi var en såkaldt “nyskabelse”.

Andre Optrædende: Lynild “Funky Armadillo”, Mønstereleven: “H.C.Seidelin”, Egolokum: “MI’s Piger”, Farvandet Vest For Hebriderne: “Vejr Neger”, Fuld Kontakt: “Mod Stjernerne”, Holdmusikanterne: “Det er svært at få sagt”, Autobahnd: “Gabi”, Smerte Hjerte: “Sammen I en Drøm”.

Vinderen fra Århus: Ålekongen med “alt hvad du ønsker er en ål”

Flaskedrengene med en af de første af mange optrædener, med et medley af danske MGP-hits, og Discover Undercover med et vindermedley bestående af primært disconumre.

2007

Den eneste nuværende information, MiGP besidder om dette år, er, at et af deltagerne var bandet Ild i Piben med “Sig mig din hemmelighed” var lige ved at komme med i en form for nordisk popstars for komponister. Det er værd at bemærke, at MiGP’s store underholdningsværdi kommer af samtlige MiGP-sange, hvor ikke kun de mest populære numre, men især de lidt sære indslag, er med til at gøre aftenen til en oplevelse, og kan vinde ved nærmere lytning.

Vi opfordrer alle, der ligger inde med informationer om showet i 2007, og måske har billeder, film, CD’er el. lign., til at kontakte os. Vi vil så gerne bevare og dele.

2008

Dette var det sidste show i Amager Bio (indtil videre!). Banjoen blev overrakt af årets Jytte, Margrethe Koytu fra TV-serien Taxa.

Vinder: 2 Halve med Hævy, “På Havets Bund” (Tobias Jensen) – et sørøverkoncept

Nyere MiGP-historie: Vejen fra Amager Bio til KUA2, 2009-2016

2009

Dette år besluttede man at flytte arrangementet til the Rock, da publikum efterhånden var blevet en mere moderat størrelse, og Bioen blev lidt for stor og ikke mindst, dyr at betale, efterhånden som omsætningen faldt. Flytningen var lykkelig: Tobias Jensen, der befandt sig i publikum dette år, bemærkede at det var et rigtig fint arrangement, hvor rummet ikke var for stort til publikumsstørrelsen, og den tætpakkede fornemmelse gav mere energi til foretagendet. The Rock åbnede døren for det almene klientel fra kl 24.00, hvorefter stedet sådan set bare var en almindelig natklub, og afterpartyet fik frit løb mens gear skulle køres.

Vinder: De vilde kaniner, “Honey Bunny Boy” – spillede senere til MGP hos MI i Århus.

2.plads: ? Irsk folkemusik (Martin Barett)

3.plads: Sød Sax (Regitze …) Funk

Andre optrædende: Odins Pilsner (Johanne Thygesen) – Vikingmetal. Brok og Kirurgerne, der brugte gammel kogt spaghetti som indvolde. Måtte senere skrive under på en kontrakt om, at de ikke ville lave et svineri eller bruge ulækre rekvisitter.

Vinderne fra året før, 2 halve med hævy, optrådte med et medley, der bestod af: “Enter Sandman”, “Final Countdown”, “Bang”, temaet fra Lykkehjulet, “Killing in the name of”, “Waterline” og til sidst en snas af vindernummeret fra året før, “På Havets Bund”.

2010

MiGP forsøgte sig med en ny location: Kulturdocken i Nordhavnen.

Efter daværende bestyrelsesmedlem Mikkel Vads erindring var det praktiske arbejde bag showet et rent mareridt:

“Bestyrelsen måtte rende rundt og lave lappeløsninger af våde store og små dimensioner. Jeg husker især, at vi kom derud torsdag eller fredag og så var det lydanlæg, som stedet havde sagt “kunne bruges til at spille livemusik over,” to bittesmå højtalere, der knap kunne bruges til speak. Vi måtte ud og leje og låne udstyr. Bl.a. husker jeg, at jeg var i Frederiksværk eller Frederikssund og låne noget udstyr på en musikskole, som en eller anden MI’er arbejdede på. Det var vist også samme år, hvor Nenia ved en fejl gav andenpladsen til et forkert band (det var første år med dommere).”

Et af deltagerbandsene var dette år Skanky Ho’s, der blev nævnt i vindersangen fra 2011 som en af de ting, forsangeren ønskede sig til stede hos sig på Borgerkroen – i undertøj.

Vinder: My Purple Turtle Pyjamas

2011

Dette var året, hvor MiGP for første gang foregik i multisalen på KUA. Man havde i bestyrelsen besluttet at give konceptet, showet og identiteten en opdatering: Den gyldne banjo, som i årene 1993-2010 havde tjent trofast som vinderpokal og utroligt nok ikke var blevet væk eller destrueret, blev pensioneret til sin nuværende plads i montren, først i en vindueskarm i kantinen på Klerkegade 2, og nu på en reol i Roland Bar på KUA. Fra 2011 blev trofæet en klassisk vandrepokal, hvorpå vinderband + sangtitel hvert år bliver indgraveret. Det er muligt, at skiltet med det nye MiGP-logo fra 2011, på låget af pokalen, allerede blev knækket af denne første aften, for siden at blive limet på igen hvert år efter vindernes noget hårdhændede behandling.

Dette år fik man fornøjelsen af Brok og Kirurgernes sidste optræden ved MiGP, og de udnyttede scenetiden til fulde og så lidt til, da de, inden deres egentlige nummer begyndte, opførte en form for 4-mands-varieté-koreografi med blackface-maling i ansigterne. Efter deres optræden med en funkfyldt sang, “Mumsfilibaba og de Fyrretyve Røvere” med den catchy hookline “jeg vil gi’ den til dig”, afventede publikum med spænding de tre dommeres kommentarer.

Dommerne var en del af MiGP-nytænkningen: Noget, som fulgte med tidens tendenser, som vi kender det fra indledende MGP-runder, børne-MGP, X-factor og meget mere. Erik Steinskog, der specialiserer sig inden for bl.a. afrikansk-amerikansk populærmusik, udtalte: “Det er det mest racistiske, jeg nogen sinde har set” til fortsat underholdning for alle.

Videopostkortene dette år var parodier på kendte reklamer, bl.a. slikpose-væddeløbet fra Haribo, der i MiGP-versionen udartede sig i morderiske gummibamser, en meget grafisk reklame for voksenbleer til kvinder, Kinder Mælkesnitter med akavede scener i gymnastiksalen osv.

Værter: Mette Esther Stadel Pedersen og Kaspar Frederiksen

Dommere: Tormod Vinsand, Nenia Zenana og Erik Steinskog

Vinder: 2 Drunk 2 Funk, “Hop på Borgerkroen” (Martin Barett)

2.plads: Die Scharfe Zungen, “Hey Ho” (Karoline Schade og Rasmus ?)

3.plads: Ilter Fyr feat. Kiosk, “Mænd kan også godt ha’ Følelser” (Louis Gauger)

Andre optrædende: Diva’s Delight: “Præmierenat”, My Purple Turtle Pyjamas, “Lidt i 4”, Band of Horse: “Hestehviskeren”, John John By Night: “Verden ligger Åben”, Svanseorkestret: “Tyk som dreng”, Blow Off: “Det vildeste Blæs” (4 tromboner i én!), BandAnne: “Harmonika Harmoni”, Brok og Kirurgerne: “Mumsfilibaba og de Fyrretyve Røvere”.

Værterne indledte showet med deres originalskrevne nummer, og bestyrelsen optrådte traditionen tro kort før afstemningen og pausen. Vindermedleyet fra året før med My Purple Turtle Pyjamas indeholdt klassiske pophits fra 90‘erne, hvoraf mange matchede bandets opstilling med én blond og én mørkhåret sangerinde: bl.a. Me&My, Ace of Base.

2012

Dette års MiGP blev ligeledes afholdt i Multisalen på KUA.

Videopostkortene udstak dette år en ny retning, hvor de i stedet for reklamer parodierede og plagierede kendte filmtrailere, mere eller mindre tro mod de oprindelige forlæg. Vindersangen Vladimir Putin Jam fik en introduktion med en Avatar, der var sluppet løs på MI og i Kongens Have, Nice Girls blev parret med en MI-version af High School Musical, og videopostkortet inden Hipsterlicious gik på demonstrerede hvordan Mi ville være, hvis Austin Powers begik sig derinde. Bestyrelsen hed fra 2012 “arrangørgruppen”, fordi MiGP blev indlemmet i Musikvidenskabeligt fagråd som forening. Integrationen af MiGP i de øvrige sociale og faglige samlingssteder på MI gav fremover en vis demokratisk gennemskuelighed og en simplere kontinuitet, især mht. det økonomiske og foreningslovgivning. Nok om det kedelige: Der blev optaget en DVD af showet i 2012 af en gruppe elever fra Københavns Tekniske Skole, mod pizza og kørsel – den kan sikkert erhverves ved kontakt til den nuværende MiGP-arrangørgruppe, der dog ikke har video fra forgående år (hvis de findes, ligger de i private gemmer hos ældre MiGP-veteraner).

Værter: Johan Carøe og Mette Nygaard

Dommere: Nenia Zenana, Johannes Skjeldboe, Anders Müller

Vinder: Vladimir Putin Jam, “Vodkafest” (Simon Helm)

2.plads: MI’s Piger, “Klap på 2 og 4” (Clara Singerholm Christiansen)

3.plads: The Underbuks, “Du og Jeg” (Sebastian Skovgaard)

Andre optrædende: Nice Girls: “Ode to the Boybands”, Funky Fløde: “Grammofonologi” (indeholdt bl.a. en optagelse af Adorno himself, der talte om musik), Metalliskat: “Jernbegær” (en futuristisk og hårdtslående brug af Voice Box og Transformers-referencer), Hitmaskinen: “Et hit”, Hipsterlicious: “Vi er Independent”.
Desuden optrådte 2 Drunk 2 Funk med et vindermedley i dancegenren, der bl.a. indeholdt technosangen baseret på Legolas’ replik i Ringenes Herre 2: “They’re taking the Hobbits to Isengard”.
Værterne og bestyrelsen indledte showet med værternes komposition, “Få din glitter på”, og bestyrelsen underholdt i pausen med en medley: “Should have known better” der blev skudt i gang på minimalistisk vis med Mette på sang og Johan på guitar, var den oplagte start, da det var vindersangen fra det danske MGP, performet af en vaskeægte MI’er – Soluna Samay. Derpå fulgte “In a moment like this” og “Wadde hadde dudde da”.

2013

MiGP vendte i dette år tilbage til GEO-centret, selvom det egentlig var tiltænkt festsalen på det nye KUA2 på Søndre Campus (Amager), der skulle have stået færdigt i januar – nogle vil mindes en særligt galgenhumoristisk tale fra institutleder Mette Sandbye ved den store farvel-julefest på Klerkegade, hvor alt inventar var i flyttekasser, blot for at blive pakket ud igen.

Undtagelsesvist havde med 3 mandlige værter dette år, som både præsterede at igangsætte showet som rapper-alter-egoer, foretage utallige absurde kostumeskift (bl.a. en sort skraldesæk), og med hjælp fra videopostkortholdet præstere et interview med Louise Wulff, kendt som vært for bl.a. Aftenshowet på DR1 samt det officielle danske MGP året før. Værternes rapgruppe hed Masters of Intelligent Great Poetry, forkortet MiGP, og alter egoerne var MC Mikkerdreng, Sir Bjarne og DJ Schulzie.

Videopostkortene var dette år usædvanligt kreative, og bestod af en detektivserie over 13 afsnit, der handlede om tyveriet af den gyldne banjo, og involverede referencer til Gipsy Kings, karakteren Sarah Lund fra DR’s Forbrydelsen, Kill Bill, The Big Lebowsky og meget mere. Desværre var den svært forståelig, da lydforholdene i GEO-centrets festsal traditionen tro var mindre gode. Da alle sange havde spillet første gang, og bestyrelsesbandet skulle til at gå på inden pausen, gik detektivserien live: Detektiven forsøgte at få et medlem af Gipsy Kings til at tilstå tyveriet, men det viste sig at Birthe Skou (en af dommerne, en elsket brugsklaverunderviser) havde stjålet banjoen af ren og skær jalousi, fordi hun selv ville vinde. Da gjorde værterne det klart, at underviserne på MI er mere end velkomne til at stille op i konkurrencen, og således håbefuld gik Birthe glad med op på scenen for at spille baritonsax med arrangørbandet.

Man havde til stor glæde for folket indgået aftale med en pølsevogn, der parkerede ved GEO-instituttets indgang og havde sit livs omsætning.

Værter: Erik Damhus (rusårgang), Marc Schulz Nommesen (2. årgang) og Michael Dahl Rasmussen (3. årgang).

Dommere: Svend Hvidtfelt Nielsen, Michael Fjeldsøe og Birthe Skou

Vinder: Bachstreet Boys, “Tilbage til Bach”

Delt 2.plads: Pants Off med “Mormortrus’” og Sultan Hustlers fra Dubai med “Sultan Hustlers” (Sultan Hustlers’ to frontmænd optrådte først i store lange skjorter og hovedtøj, og siden i to neongrønne manikinis. Gæt selv, hvad Pants Off havde på).

Andre optrædende: Midget Jones: “Bananer og Guld”; Love, Damn, Yeah, Baby!: “Funkedy Funky Funk”, Oles Poptalk: “Du kan gøre det godt” (forællingen om Ole Wedel, kendt fra dokumentaren om sin thailandske brud), Blå Gajol: “Nørreport”, MI’s Piger: “Jeg føler mig lost”, MI’s forboldgutter: “F.C.Kvint”, Black to the Future: “Afrofuturisme”, Sprit Under Vesten: “Min cowboy i nat”, F.C. Kvint Support: “Green + White = Dynamite”, The Breakups, “Noget om MI”.
Arrangørgruppen spillede op til pausen et medley af gamle danske MGP-hits: “Disko Tango”, “Boom Boom” og “Krøller eller ej”.
Vladimir Putin Jam kvitterede for sejren i 2012 med et medley, der fik det til at skælve på Moskvas Røde Plads.

Pressen: Uniavisen skrev en flot artikel om MiGP 2013: “Musikalske akademikere på slap line”

2014

I 2014 var festsalen i KUA2 omsider bygget færdig, og et pragtfuldt show kunne folde sig ud i hvad der formentlig bliver rammerne i en del år fremover.

Videopostkortene, der traditionen tro blev spillet kort inden deltagerne skulle spille, havde temaet “De 5”, og bestod i illustrationer af bl.a. forkerte scoremetoder, tegn på at man er koffeintrængende i eksamensperioden, eller typer af soloklaversundervisere.

Værterne kastede cheeseburgere efter hinanden i en fisforståelse af begrebet “mac attack”, forsøgte at interviewe en trold fra jotunheim, dværge og trasvestitter i et show, der understregede MI’ernes utrolige påhitsomhed og glæde ved udklædning.

Værter: Mette Toftdahl og Peter von Jessen

Dommzere: Henrik Raabo, Annemette Kirkegaard,

Vinder: Das Skapital, “Ein, Zwei, Drei!”

2.plads: Men in Mac, “Mac Attack”

3.plads: Jotunheim, “Vær en Trold”

Andre optrædende: Partystarters: “Jeg har Aldrig”, Jew-Tang Clan: “Kalotten på Skrå”, Gender Benders: “En rigtig Mand”, The Candydates: “Dans det af”, Ragnhild & Vikingerne: “Noget om Dværge”.
Værterne indledte showet med deres originalkomposition, “Det vigtigstre i hele Verden”, og arrangørgruppen underholdt kort før pausen med et medley af de nyeste skandinaviske vindersange fra Eurovision, indledt af Brødrene Olsens “Smuk som et Stjerneskud” fra 2001, den norske Alexander Rybacks “Fairytale” fra 2009, Finske Lordi’s “Hard Rock Halleluja” fra 2006, den svenske “Euphoria” fra 2012, og til sidst kronen på værket, den danske vinder fra 2013: Emmelie de Forests “Only Teardrops”.
Vinderne fra 2013, Bachstreet Boys, leverede et forrygende show fyldt med ordspil der demonstrerede deres ukuelige barokke fandom: “Bach” for good (Take That), “Boys are Bach in Town” (Thin Lizzy), “I Want You Bach” (Jackson 5) m.fl.

Pressen: Igen i 2015 fik MiGP flot omtale i UNI-avisen “Stjernespækket nat på KUA2”

2015

MiGP 2015 fandt sted på KUA lørdag d. 21 marts. Årets tema var Universe og hele salen var pyntet op som et stort univers med flyvende aliens, planeter og glimmerstjerner. Værterne, Simone Tandberg og Christian Kallehauge, indledte showet med Rum entré iført rumdragter og med sangen ”MiGP”. Hvert band blev præsenteret som hver deres planet alt efter hvilket tema og udtryk og havde. Eksempelvis bandet ”Vred Sæk” fik den røde og aggressive planet Mars mens sangen ”Du Køn” fik den flotteste planet Jupiter.

Årets dommere var Bjarke Moe, Birthe Skou og Morten Michelsen.

Videopostkortene dette år kredsede om temaet ”Det laver … imens du er til MiGP 2015”. Med lyden af en ægte speakers sprøde stemme kom der videoer af blandt andet din kat, dine forældre og dine venner der hver i sær var underholdt med hver deres bizarre aktiviteter.

Vindermedley dette år blev spillet af sidste års vindere Das Skapital, som fortolkede blandt andet ”Pokémon”, ”Call Me Maybe” og ”99 Luftballons” på tysk og med off beat rytmer.

Årets show blev arrangeret af hele 30 medlemmer på tværs af årgangene og ca. halvdelen var en del af det store produktionsband som fyrede sange af fra børne MGP. Med sange som ”Du Er”, ”Kickflipper” og ”Jeg Tror det Kaldes Kærlighed” fyrede de op for hele salen med hele 400 publikummer.

Vinderen: Sang #8 Alphatweet: ”#kualiv”
2. pladsen: Sang #4 Venstreswingsulykke: ”5-Alt for meget”
3. pladsen: Sang #3 The Michael Valleys: ”Pornokomponist”

Andre optrædende: Bootytroopers: ”Fejlfri”, Vred Sæk: ”Fuck Hele Verden”, Judith’s Priests & the Butlers: ”Du Køn”, Yo-Yo Motel: ”Manga-Hentai”, Sams’s Band: ”Sam’s Bar”, The Settlovers: ”Fucking nybygger”

2016

MiGP 2016 fandt sted i festsalen på KUA2 lørdag d. 5. marts og årets tema var ”Under the Sea”. Hele salen var derfor pyntet med fisk, tang, havfruer og havmænd, skildpadder og Find Nemo. Dette års værter, Martin Teo Rahbek og Rasmus Krøyer Power, åbnede showet med en sang, som Martin sang til Rasmus for at få ham i godt humør til showet. Igennem 5 videologbøger, som blev offentliggjort på MiGP’s Facebookside, havde vi fulgt værternes forberedelser og udvikling i ugerne op til showet – åbningsnummeret blev kulmination på dette.

Årets dommere var: Erik Steinskog, Nenia Zenana og Kasper Beck Hemmingsen. Dommerne placerede sig i kendte X-factor dommerroller og gav humoristisk, kritiske og konstruktive svar og kommentarer til hvert band.

Temaet for årets videopostkort var Musikvidenskabs Callservice, hvor karakterer som Sidney Lee, Lady Gaga, Ole Wedel, Jørgen Leth, var med til at give gode råd til fortvivlede musikvidenskabsstuderende i situationer som jobsamtaler, hårde bananer der banker på døren og problemer med 1 meter vippen.

Dette års vindermedley blev spillet af sidste års vindere Alphatweet, der leverede 30 minutters lækker og festlig popmusik til publikum. Numre som ”Chandelier”, ”Lipstick Lies” og ”American Boy” blev fortolket efterfulgt af deres vindersang ”#kualiv”.

Produktionsgruppen bestod dette år af hele 40 medlemmer – lige fra førsteårsstuderende til kandidatstuderende. En del af denne gruppe leverede årets produktionsmedley med temaet ”Danske vindere i Melodi Grand Prix”. Klassikere som ”Vi maler byen rød”, ”Jeg tænder på dig” og ”Hallo Hallo” var en del af settet. Hele 500 publikummer, som var festsalens maksimum, skrålede med på de danske klassikere.

Vinderen: Sang #3 Bodegabanden: ”Tango De L’Artilleri”
2. pladsen: Sang #1 Poperastars: ”Poperastars”
3. pladsen: Sang #9 Julias Spoon: ”Kom og lad os s(k)e”

Andre optrædende: Bootytroopers: ”Fitnesslover”, KUAnd the Gang: ”Latte Nu Ske”, Død og Ødelæggelse ”FUCK Jazz”, Antonio’s Bandidos: ”Balladen om Sorte Jesus”, Henriks Hof: ”Discokongen”, De Skilte: ”Vejviser”, Red Horse ”Antikkens Ideal”

2017

MiGP 2017 fandt sted i festsalen på KUA2 lørdag d. 4. marts. Konceptet/temaet for dette års show var idéen om byen “MItropolis”, som det skulle forestille at publikum trådte ind i. Indgangen var pyntet med byskilte og der var hjemmelavede rejsekortstandere med blå lysende balloner, som man kunne “chekke ind” i byen ved. Langs væggen nedad trappen var der pyntet flot op med en stor skyline i sort og guld, og der hang lyskæder og lygtepæle, veje og futuristiske biler rundt omkring de øvrige steder i festsalen.

Dette års værter var Anne Lærke Rasmussen og Sebastian Bergsbo Clausen. De havde varmet op til showet ved at ligge nogle Vlogs ud på MiGP’s facebookside. Her blev man præsenteret for Sebastian som MiGP entusiasten med forkærlighed for glimmer, palietter og konfettikanoner, mens Lærke var den skeptiske figur, der manglede lidt melodi grand prix stemning. Værtsdelen af showet var således bygget op om denne lettere “konflikt” mellem de to, der selvfølgelig løste sig i sidste ende, da Lærke måtte overgive sig til MiGP’s farverige og festlige ånd, hvilket hendes kostumeskift gennem showet bl.a. også indikerede. Værternes åbningsnummer startede ud med “The Girl from Ipanema” og gik over i “Vi maler byen rød”, hvor teksten dog var skrevet om, så den passede til de to værters forskellige indstillinger til showet.

Temaet for dette års videopostkort var “Guide til storbylivet”. Her kunne man hente “gode” råd og tips til situationer som: hvis man var sen på den til et møde, hvordan man skulle håndtere sin instragram profil eller begå sig i trafikken; enten på cykel eller i bussen.

Årets vindermedley blev leveret af Bodegabanden, der leverede et dejligt uformelt show i bedste bodegastil med hits som “Sikke en fest vi har haft nu i nat”, “Rabalderstræde” og selvfølgelig deres eget hit “Tango De L’artilleri”

Produktionsbandet tog ligeledes by-temaet til sig og leverede et show med sange som “Uptown Girl”, “Empire State of Mind” og et mash-up af “Uptown Funk” og “Funky Town”.

Dommere: Birthe Skou, Morten Michelsen, Tore Tvarnø Lind

Vinderen: Sang #2 Pussyhat Dolls: “Please Lad Vær'”
2. pladsen: Sang #6 Et Hårdt Band: “Sangen om en Følelse”
3. pladsen: Sang #8 2820: “Prinserne af Pop (Ode til CB)”

Øvrige optrædener: KUA’s Byggemænd: “Et Cremefarvet Palads”, Cand.Mag.Kualiv: “Udskyd Eksamen”, De Lede Toner: “Sats er Alt”, Etta Jameron: “Gospeloptimist”, Funky White Boys: “Vi er Fucking Rige”, F#-entusiasterne: “Fik den i Ab”

I alt 9 bands stillede op i årets konkurrence.

2018 – 25 års jubilæum

MiGP 2018 fandt sted i festsalen på KUA2 lørdag d. 3. marts.
Dette år havde MiGP intet mindre end 25 års jubilæum, og jubilæet udgjorde også rammen for årets tema, videopostkort samt underholdning. Salen var pyntet til galla i guld, sølv og røde farver med 25 som det gennemgående tema.

Årets vært var Martin Øland, der ene mand styrede slagets gang til jubilæumsshowet, der lagde ud med et jubilæumsmedley med gamle MiGP vindere.
Gæsteoptrædenderne inkluderede:
MiGP vinder 1996: “Hjem til Kærlighed” – Christian Odd
MiGP vinder 2003: “En Mand og en Hest Uden Navn” – Dark Horse
MiGP vinder 2013: “Tilbage til Bach” – Bachstreet Boys
MiGP vinder 2015: “#kualiv” – Alphatweet
MiGP vinder 2011: “Hop på Borgerkrogen” – 2 Drunk 2 Funk

Temaet for årets videopostkort havde sin inspiration i 25 års jubilæet, og var bygget op som en parodi over “Historien om Danmark” (dokumentarisk TV-program på DR1 med Lars Mikkelsen som vært), og fik derfor titlen: “Historien om MiGP”
Her blev vi taget tilbage til tider som: dinosaurertiden, stenalderen, renæssancen, nutiden etc., for at se hvordan MiGP som konkurrence havde udfoldet sig til forskellige tider, samt hvem der havde succes og mindre succes. Fx. slog Schönbergs 12 tone-musik nummer ikke ligefrem igennem i start 1900-tallets MiGP, mens “Hvornår Slesvig igen?” havde stor succes i 1865 – året efter slaget ved Dybbøl.
Til dette MiGP, var der således lavet små originalkomponerede sange til enkelte af videopostkortene.

Årets vindermedley blev leveret af Pussyhat Dolls, der leverede et vaskeægte girlpower show, men en hitparade af numre som “Hollaback Girl”, “Wannabe”, “Party in the USA” samt deres eget vinderhit fra 2017: “Please Lad være”. En gæsteoptræden med Poperastars (2. pladsen i 2016) blev der også plads til, eftersom bandet indeholdt de samme personer.

Produktionsbandet tog ligeledes 25 års temaet til sig, ved at spille store hits fra 90’erne (årtiet hvor MiGP startede) med numre som: “Rhythm of the Night”, “Freestyler” og “Kiss from af Rose”

Dommere: Annemette Kirkegaard, Nenia Zenana, Kasper Beck Hemmingsen

Vinderen: Sang #9 Beyonsus: “BA i Beyoncé'”
2. pladsen: Sang #5 Fremdriftspartiet: “Hold Kadencen”
3. pladsen: Sang #10 De 13: “Med Annemette på Zanzibar”

Øvrige optrædener: De Performative: “Cis’tepladsen”, Apollo og King: “Kom med i min Raket”, Loyal to Musica: “Bandekrig”, #DenFedeVogntur: “Mi-Superstar (Queen of Flop)”, De Fravalgsstuderende: “En Asocial Konstruktion”, Skrigeskinkerne: “Skrigeskinker”, Sort Magi: “Once You Go Black”.

I alt 10 bands stillede op i årets konkurrence.

Reklamer