Hvad er MiGP?
MiGP er musikvidenskabs årlige melodi grandprix der har kørt siden 1993, hvor Musikvidenskabeligt Institut lagde lokaler til på Klerkegade.
Hvorfor hedder det MiGP?
MiGP er en ordspil, der på snedigste vis kombinerer forkortelsen M.G.P, Melodi Grand Prix, med initialerne M.I., Musikvidenskabeligt Institut.
Musikvidenskabeligt Institut er dog senere sammenlagt med de andre kunstfaglige fag ved Institut for Kunst- og Kulturvidenskab, IKK. Navnet MiGP hænger dog ved.
Hvem arrangerer MiGP?
MiGP er arrangeret af en frivillig produktionsgruppe, bestående af studerende ved Musikvidenskab på Københavns Universitet.
MiGP fungerer som et uafhængigt underudvalg af Musikvidenskabs fagråd.
Kan alle deltage i konkurrencen?
Studerende og ansatte, der i indeværende studieår er indskrevet og/eller ansat på musikvidenskab, kan deltage i konkurrencen. Billetsalget er dog åbent for alle 🙂
Kan jeg både hjælpe med til at arrangere showet OG deltage i konkurrencen?
Ja, det kan man godt.
Er der nogle regler for at stille op med en sang?
Ja, se REGELSÆTTET for krav til dit deltagernummer.
Hvem bedømmer deltagerbandsene?
Konkurrencen afgøres delvist af publikums stemmer, delvist af showets 3 dommere. Showets dommere er udvalgt af produktionsgruppen, og består af undervisere med tilknytning til Musikvidenskab.
Hvad gør jeg hvis jeg i tvivl om noget?
Har du nogle spørgsmål er du selvfølgelig altid velkommen til at skrive os en mail på kontakt@migp.dk